Steffen Jungersen

.

Binzer JUNGERSEN WEB 930x180 v1

DØD OG HELVEDE GØR COMEBACK

Share
thorium
stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne  

Thorium udgav en god death metal plade for 21 år siden – nu er dén plade blevet endnu bedre

THORIUM, ”Ocean Of Blasphemy”, (Emanzipation/ Target)

Danske Thorium begaver hér lytteren med en genudgivelse og remastering af bandets debutalbum fra 2000, “Ocean Of Blasphemy”.

De er i den forbindelse så venlige i indercoveret af citere mig for, hvad jeg oprindelig mente om pladen.

”Old school death metal brutality. The way it should be,” skulle din herværende guldalderpoet have skrevet dengang.

Hér 21 år senere og mange år efter, jeg egentlig sidst har hørt ”Ocean Of Blasphemy”, kan jeg så, efter at have kørt genudgivelsen igennem på repeat nogle gange, konstatere, at jeg stadig mener det, jeg belærte alt folket om dengang. Måske endda i endnu højere grad.

DEATH METAL PERLE
Hørt i dag giver det god mening at genudgive pladen, for den har faktisk været en alt for overset om ikke just klassiker så i hvert fald death metal perle – ja, også af mig selv.

Bandet blev i sin tid dannet af chefgrowler Michael Andersen (Withering Surface), fordi han gerne ville lave et album i krydsfeltet mellem klassisk Florida death metal (Morbid Angel, Obituary, Deicide m.fl.) og ditto klassisk Göteborg melo-death (At The Gates, In Flames).

Derfor Thorium, som i dén grad levede op til Andersens ønsker. I perioder dukker endda særdeles velkomne vink til klassisk norsk black metal op hér – ikke mindst i Thoriums veloplagte, frenetiske coverversion af Deicides ”Lunatic Of God’s Creation”.

Den brutale baby banker betragtelige bastante bataljoner bagparti fra start til slut, som det nu engang skal være i denne genre. Noget, som imidlertid ikke er tilnærmelsesvis så selvfølgeligt i death metal, er, at Thoriums numre er regulære ørehængere, samt at bandet faktisk spiller med et regulært swing, som sjældent høres i den slags.

Den opdaterede lyd er et fint stykke arbejde af teknikeren Henrik West. Selv Thoriums mur af guitarer står klare (!) i lydbilledet og alle instrumenter skiller fint.
Så hvad venter du på? Bare ud og genopdag dette album! Død og helvede har sjældent gjort så godt!

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

For the introduction of a new kind of music must be shunned as imperiling the whole state; since styles of music are never disturbed without affecting the most important political institutions.

_ Plato

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk