Steffen Jungersen

.

Binzer JUNGERSEN WEB 930x180 v1

YES, WE WANT HEAVY!

Share
down
stjerne stjerne stjerne stjerne    

Down har et formidabelt greb om de gigantiske metal riffs på "Down IV"

DOWN, "Down IV – Part II" (Roadrunner)

English version

Ganske mange af jer vil sikkert adskillige gange have oplevet Metallica sanger James Hetfields krigsråb gennem mange år, umiddelbart før bandet sætter i med "Sad But True":

"DO YOU WANT HEAVY!?"

Hvis du er én af dem, som lykkeligt svarer bekræftende på det pågældende spørgsmål, så byd også velkommen i pladesamlingen til Downs "Down IV – Part II" album.

Fra det øjeblik bandet lægger fra land, er det hér musikalske sidestykke til at agere liggeunderlag for en træt kaskelothval. Det er tungt som en stenhuggers skridt, når han efter dagens dont slæber sig hjem gennem den fugtige hede i Downs hjemby New Orleans.

Det er så heavy, at det får førnævnte Metallica nummer til at lyde som Bon Jovi. Og det er ikke mindst revet rundt af kradsbørstige kolossale metalriffs af et tilsnit, så riffmesteren over dem alle – Tony Iommi fra Black Sabbath – nødvendigvis må ryste på hovedet med et overbærende smil og tænke "hvad har jeg dog ikke sat i gang" - efterhånden som guitaristerne Pepper Keenan og Bobby Landgraf henter endnu et monsterriff fra tidlig Black Sabbaths overskudslager og hamrer det i sylten på den intetanende lytter.

Hvilket de så i øvrigt gør fremragende. Guitarerne er stemt ned, så strengene formentlig næsten slæber over studiegulvet, men d’herrer har greb om den gigantiske vare, og numre som "Steeple", "Bacchanalia", "Sufferer’s Years" og den eminent episke godt otte minutter lange "Conjure" sender de fleste andre såkaldte "stoner rock" bands tilbage i arbejdsløshedskøen, før du kan nå at sige "Iron Man."

Melodi i traditionel forstand er der ikke meget af, men man lever fint med både dét og det faktum, at Philip Anselmo ikke just er verdensmester i vokal-variation. Simpelthen fordi de guitar riffs er så mangfoldige og gode og – ikke mindst – fordi Down trods den mildest talt trykkende tyngde er forbavsende gode til at variere (ud)trykket så meget, at det alt sammen også er dejligt dynamisk spillet.

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

For the introduction of a new kind of music must be shunned as imperiling the whole state; since styles of music are never disturbed without affecting the most important political institutions.

_ Plato

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk