Steffen Jungersen

.

Binzer JUNGERSEN WEB 930x180 v1

YDMYGT TAKNEMMELIGT VOLBEAT

Share
volbeat-2014
stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne

Det var atter som at opleve favoritterne første gang for vores gæsteanmelder Nadja, som havde sit livs aften i Fængslet i Horsens
Af Nadja Fabricius

VOLBEAT, Fængslet Horsens, 2. august

BANG! Og så faldt tæppet, 20.000 fans hylder de danske metal-drenge og de får sat gang i festen helt fra start.

De første toner til ”Lola Montez” er knapt nok slået an, før publikum har overtaget, og enstemmigt gjalder introen til dette fantastiske nummer.

Man kunne sagtens fornemme, at Volbeat er stolte og ydmyge over, at have så stor og lækker en fanskare samlet i Horsens statsfængsel, de forkæler os med de gode gamle ”Radio Girl”, ”Gardens Tale” og ”Halleluja Goat”, holder en fest på scenen, og alle 20.000 fans er med.

Jon Larsen har hele pladsen hypnotiseret med beatet af sin stortromme, alle har hænderne i vejret og følger troligt rytmen med nikkende hoveder, Man kan se, at Volbeat er taknemmelige over at have så mange dedikerede danske fans, og Michael Poulsen takker gennem hele koncerten alle de fremmødte for at være del af denne aften.

Det er beundringsværdigt at et band, der er nået så langt internationalt, stadig husker sine rødder og er så ydmygt taknemmelige over at komme hjem og spille i deres elskede Danmark.

De kommer så langt ud over scenen, at man føler man kender dem og har kendt dem i mange år.

Tilstede i nuet
Der er flere af fansne, der får et genkendende nik oppe fra scenen og det er i min verden noget man kommer langt med: At være tilstede i nuet og bemærke hvem der gang på gang stiller op, støtter op og headbanger med på hvert nummer.

Michael Poulsen holder Johnny Cash i live og har endnu en gang Danmarks største kor, der gladeligt synger med på ”Ring of Fire”.

Det brager og brænder derudaf og det er fedt at opleve Danmarks bedste rockband på en udendørs scene hvor deres sceneshow virkelig kommer til sin ret. Der bliver danset, hoppet rundt og headbanget over hele scenen, Michael Poulsen flankeres af den smukke Pernille Rosendahl og Jacob Øelund på nummeret ”Lonesome Rider”, som blev mindst ligeså lækkert udført som sidste år i Herning.

Nej, Volbeat skuffer heller ikke denne gang - de er fulde af overskud og fyrer det ene velspillede og veludførte nummer af efter det andet.

De runder koncerten af med nogle af mine personlige favoritter som ekstranumre, ”Evelyn” og ”The Mirror and The Ripper”, og selvom man har hørt de sange et utal af gange, så er der altså intet der kan slå at høre dem live.

Det er, som om man hører dem for første gang igen.

 

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Music is the voice that tells us that the human race is greater than it knows.

_ Napoleon Bonaparte

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk