Steffen Jungersen

.

Binzer JUNGERSEN WEB 930x180 v1

VANDPISTOL I ET PANSERSLAG

Share
accept-2017
stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne  

Et veloplagt men også i længden kedsommeligt og forudsigeligt Sabaton blev sat til vægs af deres supportband – men nu var det supportband så også selveste Accept

SABATON & ACCEPT, Vega, København, 21.03.

”Jeg forstår sgu’ altså ikke, hvorfor hovednavnet skal spille før opvarmningen. . .”

Beskeden – som jeg fik tre kvarter inde i Sabatons koncert i Vega fra ét af medlemmerne af det hårde hold – var lige så lakonisk, som den var ramt lige i det berømmede bagparti.

Årsagen til ovenfor citerede herres undren var selvsagt, at det krigsfikserede svenske popmetal orkester Sabaton (stort set alle deres sange handler om krige eller slag gennem historien) havde ingen ringere end ét af historiens bedste Heavy Metal bands, de tyske tordenguder Accept, med som support.

For ærligt talt:

Hvem kan følge et band, som huser én af de mest originale guitarister i genren i Wolf Hofmann?

For ikke at tale om et band, som fire årtier inde i karrieren er en så levende og veloplagt for ikke at tale om vanvittigt velspillende organisme som nogensinde?

Et band, hvis sangskat – og hér taler vi virkelig om ædelstene – udgøres af bl.a. klassikere som ”Princess Of The Dawn”, ”Balls To The Wall”, ”Metal Heart”, ”Restless And Wild” og ”Fast As A Shark” og nye sange, som utroligt nok kan matche klassikerne som ”Stampede”, ”Stalingrad”, ”Teutonic Terror” og ”Final Journey” (og det var bare dem, de spillede i den allokerede time tirsdag aften)?

Et band med en forståelse for melodi, swing og dynamik, som man ærligt talt alt for sjældent oplever det i Heavy Metal?

Okay, hvem kan følge dem?

Svaret er, at det kan de færreste – om nogle! Objektivt hørt kunne jo ikke engang Volbeat på toppen af deres ydeevne leve op til Accept, da de havde bandet som support i Odense for et par år siden.

Og Sabaton kan da slet ikke, og man frygtede ærligt talt et på alle måder pinagtigt musikalsk selvmord senere på aftenen, efter at de fem Accept medlemmer forlod scenen med et kollektivt grin, som mere end ord eller toner trompeterede:

”Okay, følg dén op!”

ALT FOR ENSFORMIGT
Se, nu har jeg egentlig ikke som så mange andre noget specielt mod Sabaton, men venner – selv om du aldrig har hørt Sabaton, har du sgu hørt dem alligevel. Du kender jo godt den dér ”Runrig goes heavy” skabelon, de benytter:

Højstemt, højtsvungen højlands-heavy så at sige. Hvor alle omkvæd brutalt sagt er variationer over Gary Moores ”Over The Hills And Far Away” (som i forvejen var en variation over et hvilket som helst keltisk tema, du kan komme i tanker om).

Ind imellem kan det såmænd være ganske charmerende, men spredt ud over næsten to timers koncert er den formel alt for ensformig. Ligesom det ikke hjælper, at Sabaton live næppe er så live, så det gør noget – der var ganske mange strygere og keyboardflader af et band, som kun i ét nummer har en keyboardspiller, at være – for ikke at tale om de drabelige kor, kun fire mand skulle forestille at levere.

Ja, jeg ved fandeme godt, at ”det er der da så mange, der gør”, men det bliver det ikke mere ægte af. Og brugen af kunstige hjælpemidler bliver afgjort blot mere frustrerende i Sabatons tilfælde, fordi man overhovedet ikke er i tvivl om, at de som musikere sagtens kunne klare sig uden alt det pjat. C’mon folkens – netop i HM forsømmer musikerne sjældent en lejlighed til at bryste sig af, at varen er håndspillet. Hmmm!

Jo, Sabatons fans var i et allerhelvedes humør og bandets åbenlyse glæde over den modtagelse, der blev dem til del, var såmænd herlig at opleve som i øvrigt sanger Joakim Brodens formidable humoristiske sans var det, da han midt i al krigsliderligheden proklamerede at resten af koncerten ville forme sig som Michael Jackson karaoke og satte i med det udødelige guitarriff fra ”Beat It”.  Helt så galt gik det dog ikke.

Men sæt Accept op mod Sabaton – det gjorde de jo sådan set selv – ja så rækker begrebet ”klasseforskel” som en vandpistol i et panserslag.

Så burde selv de krigsglade i aftenens påståede hovednavn kunne forstå det.

Og må vi SÅ snart få Accept tilbage som hovednavn!

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Military justice is to justice what military music is to music.

_ Groucho Marx

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk