English version

Egentlig har jeg vist aldrig tidligere oplevet, at koncertarrangøren forud for et givet arrangement har truet med, at han nok i løbet af aftenen kommer til at briste i gråd.

Af ren og skær fryd vel at mærke. Og ikke fordi billetsalget er gået derned ad, hvor ham med hornene residerer.

Det er ej heller just hver dag, én af mine læsere skråsikkert proklamerer, at jeg "vil tro, det er løgn", når jeg oplever et specielt band.

Man kan således roligt konstatere, at forventningerne var skruet pænt ad de øvre skylag til, da årsagen til al denne ståhej – den svenske hard rock konstellation H.E.A.T. – lidt over midnat gik på scenen på High Voltage i København.

Og selv om jeg nu hverken i den anledning følte mig kaldet til at give vandværkerne i øjenkrogene fripas til overløb eller for den sags skyld troede, det var løgn, levede H.E.A.T. nu ganske pænt op til forventningerne.

Ligesom man atter engang fik lejlighed til at tage den positive version af beskrivelsen "de satans svenskere" i anvendelse.

I og med at det nu engang er sådan, at vores broderfolk rent musikalsk over hele spektret fra Amon Amarth til ABBA leverer ud fra devisen, at hvis noget er værd at gøre, så er det også værd at gøre ordentligt.

H.E.A.T. er på de parametre så afgjort fra Sverige, for jo; de er aldeles fremragende. De gode melodier kommer væltende ud af hver en pore i de fem herrers spinkle drengekroppe, og det er selvsagt i denne genre – om i nogen – alt afgørende, men når så bandet tilmed formår at levere samme melodier veloplagt og med betragtelig tyngde og et til tider fuldstændig besnærende swing, er det svært at bevare misantropien (trommeslager Crash; rejs dig og modtag folkets hyldest!).

Og hvorfor skulle man i øvrigt også det!

Sammenligninger med de åndsbeslægtede landsmænd i Europe ligger lige for, men hvor gode H.E.A.T. er slog mig for alvor, da de spillede de to åbenlyst Bon Jovi påvirkede "Enemy In Me" og "Eye For An Eye" lige op ad hinanden, og man blot måtte konstatere, at så gode har Bon Jovi selv sgu’ ikke været siden "Slippery When Wet", og det er immervæk snart 30 år siden!

Yep. Jeg ser allerede frem til at opleve H.E.A.T. igen, når jeg formentlig kender sangene bedre. Og til den tid kan det så godt være – kære indledningsvist citerede læser – at jeg tror det er løgn ...

Foto: Peter Svendsen