”Vi vil ikke være en musikfestival for alle. Vi vil kun være for dem, der vil udfordres, der vil flyttes, og som vil inspireres. Dem, som vil noget nyt. Kommer man her for at se noget, man kender i forvejen, så er man gået forkert ...”
Ovenstående udtalelse stammer fra 2011 og skal tilskrives Roskilde Festivals udviklingschef Esben Danielsen.

Den har han måttet høre meget for siden. I og med at festivalen i de senere år har haft eksempelvis Metallica, Bruce Springsteen og Rihanna på plakaten, og alt imens man kan sige meget om de pågældende musikere, så ville det være en tilsnigelse af de mere monumentale at kalde nogle af dem noget, ”man” ikke kender i forvejen.

Og netop i skrivende stund er udtalelsen så oppe at vende igen, fordi festivalens netop har annonceret sit største scoop nogensinde – ja nemlig: The Rolling Stones.

Kværulant kartel
For selvfølgelig er anti-Stones reaktionerne fra hipsternes kværulant-kartel i al almindelighed og fra dem, som holder Danielsen fast på ovenstående udtalelse, i særdeleshed såre forudsigelige.

Stones scorer halvdelen af musikbudgettet (i omegnen af 20 millioner kroner, red.), hviner de ... og de penge kunne man have fået en bristefærdig hundekurv af nye rockhvalpe for.

Stones er ikke ”relevante” ifølge den del af de selvbestaltede smagsdommere, som residerer i denne verdens elfenbenstårne.

Og alt imens Esben Danielsens udtalelse dér i 2011 vitterlig er såre morsom set i lyset af festivalens hovednavne i de senere år, er jeg ret sikker på, at netop den udtalelse faktisk burde ses som et datidens røgslør over det faktum, at Roskilde Festival i 2011 faktisk – fraset Iron Maiden, Portishead og Arctic Monkeys – virkelig savnede bæredygtige hovednavne.

Og så er det jo selvsagt det nemmeste at udtale, at sådan nogle – hovednavne altså - vil man sgu’ heller ikke ha’!

Ledestjerne?
Men Roskilde Festival vil da selvfølgelig gerne have hovednavne. Og de vil gerne have mere blus på den ledestjerne på festivalernes himmel, seancen på Dyrskuepladsen  i selvforståelsen mener at være.

Selvfølgelig vil de gerne have The Rolling Stones i Roskilde. Om man kan lide Mick Jagger og co. er hverken hér eller dér i den sammenhæng, for Stones ER den største booking, man kan lave på en festival, og det skal realistisk set altså være nu, hvis man skal nå at have dem.

Så kan det godt være, de koster kassen at hyre, men ingen af det nye kuld kan dét, Stones kan – upåagtet hvor mange af dem, man kunne hyre for 20 millioner.

The Rolling Stones er så også både verdens største og ældste rock’n’roll band, og al snak om relevans bør forstumme hér og nu. Hvordan kan det være irrelevant at booke dét nulevende rockband, som formentlig – sammen med det dér poporkester fra Liverpool, I ved – har været med til at inspirere langt flest af de navne, som årtierne igennem har trådt scenebrædderne på Roskilde Festival?! Med andre ord er der belæg for at kalde Roskildes booking af Stones en historisk nødvendighed.

Og når alt dét er sagt, er det næsten for billigt at trække de ord, som tjener som dette webzines slogan, op af hatten igen, men jeg gør det altså alligevel:
It IS only rock’n’roll ... men for fanden da hvor vi elsker det, og lad os da så bare holde en fest, der vil gå over i historien, sammen med The Greatest Rock And Roll Band In The World dér til juli ...

 ... der kan sgu’ ikke ske så meget andet, end at tusinder og atter tusinder af mennesker efter dén koncert går lykkelige hjem med minder for livet.