English version

Der kan til hver en tid være grund til at skælve en anelse i det sømbeslåede skridtbind, når et band får den selvbestaltet geniale idé at genindspille nogle af fortidens bedrifter.

Dels fordi førbemeldte bedrifter ofte kan være bedst tjent med at forblive i fortiden. Dels fordi der er talrige eksempler på, at ordet "genindspilninger" er et synonym for "idétørke".

Sådan forholder det sig – trods visse reservationer herfra – ikke med de danske Heavy Metal veteraner Pretty Maids, som på "Louder Than Ever" har genindspillet otte numre, der oprindeligt blev indspillet og udgivet i årene fra 1994 til 2006. Og dertil har føjet fire helt nye sange, og dem vender vi tilbage til.

Det giver fin mening for Pretty Maids at genindspille nogle af de bedre numre fra den ovennævnte periode, som vitterlig var en mørkets æra for Maids og traditionel Heavy Metal og hardrock som sådan.

En periode, hvor den type musik solgte som slatne kiks på en gourmetrestaurants dessertmenu.

En periode, som først for alvor fik ende for Pretty Maids, da de slog kontra med den nye producer Jacob Hansen, som i dén grad medvirkede til ny og revitaliseret rasende energi på det glimrende "Pandemonium" album i 2010.

Intakt energi
Den energi er i dén grad intakt i 2014, og numre som "Psycho Time Bomb Planet Earth", "Tortured Spirit" samt de sammenbidte sejtrækkere "He Who Never Lived" og "Virtual Brutality" har i Hansens produktion fået fars forhammer og en nødvendighed, de ikke havde i de oprindelige udgaver (på hhv. "Scream", "Carpe Diem" og "Planet Panic" – især sidstnævnte i øvrigt et sørgeligt overset album dengang i ørkesløse 2002).

Når det imidlertid er sagt, har jeg stedvis et seriøst problem med, hvilke numre Maids har valgt at indspillet.

Specifikt må der større skønånder end mig til at forklare det betimelige i, at der ikke er genindspillet ét nummer fra 1997 albummet "Spooked". Det havde virkelig ellers være oplagt, da "Spooked" led under en sært syntetisk produktion, mens det samtidig indeholdt så mange gode sange, at de faktisk er argument for at genindspille "Spooked" i sin helhed.

Til gengæld er der blevet plads til to numre fra "Anything Worth Doing Is Worth Overdoing" og ét fra "Welcome To The Real World", som er to af bandets svageste albums!?

 Well, go figure, som de siger i det store udland.

Flyvende
Det bliver så ikke anderledes, og som helhed er "Louder Than Ever" et godt album, selv om det altså kunne være endnu bedre.

Og hér når vi så til de nye sange, som endnu engang understreger, at Pretty Maids virkelig er flyvende i disse år

Den tunge "Deranged", som åbner albummet, og førstesinglen "Nuclear Boomerang" er klassisk Pretty Maids og dertil rigeligt bevis for, at der stadig er skarpe skud i arsenalet. Mens semiballaden "My Soul To Take" er en smuk slægtning til "Little Drops Of Heaven".

Kun den lovligt formulariske ballade "A Heart Without A Home", som afslutter albummet, letter ikke rigtig. Men det skal der såmænd nok være ganske mange kvinder, der er lodret uenige med mig i – ikke mindst takket være Paul Christensens flot følte vokal på netop dén sang.

Pretty Maids har selv sympatisk meldt ud, at "Louder Than Ever" blot er et "in-between" album, indtil de er klar med et helt værk med nye numre. Så er man da advaret, selv om det ikke er nødvendigt, for "Louder ..." er rigeligt godt nok til, at man sgu' da skal have det med.