Der synes at være generel konsensus om, at vi i min branche nærer en kærlighed til alkohol, så selv de største skønånder indenfor poesien ikke evner at gøre samme kærlighed retfærdighed i ord.

Hvis vi så siger, at der bare er lidt om de fordomme om os rockens blækbetvingere, vil det jo være så meget desto mere imponerende, at jeg ordret kan huske de indledende ord i en anmeldelse, jeg skrev for tyve år siden.

Ordene indledte anmeldelsen af Dizzy Mizz Lizzys selvbetitlede debutalbum, som udkom for præcis tyve år siden i dag. Og ordene lød:

"Jamen kære venner – mindre kunne da godt have gjort det!"

Og mindre kunne i sandhed have gjort det. Det sker trods alt ikke hver dag, at tre teenagere begår et rockalbum, som jeg dengang hævdede var et rent mesterværk. Hvilket jeg i øvrigt står ved den dag i dag.

Legesygt og overlegent
Men hér havde den på daværende tidspunkt kun 19-årige Tim Christensen sgu' skrevet tretten tidløse perler, som via hans egen vokal og mangefacetterede guitarspil tilsat en både legesyg, teknisk ekvilibristisk og urealistisk overlegen rytmegruppe (Søren Friis på trommer og Martin Nielsen på bas) fra starten blev spillet direkte på plads i det hjørne af skabet, der er afsat til de ting, der står éns hjerte nærmest.

Numre som "Waterline", "Barbedwired Baby's Dream", "67 Seas In Your Eyes" og den uimodståelige "Glory" var potent perlende powerrock af et snit så rent og på en såhøjtsiddende teknisk hylde, så man vitterlig ikke havde set det komme i en periode, som (rock)musikalsk var præget af slingrende, mudret grunge og tidlig britpop.

Mens de tre teenagere på de mageløst melodiske manøvrer "Silverflame" og "Love Is A Loser's Game" leverede med sjæl, feeling og overbevisning på et niveau, som adskillige ældre kolleger havde brugt år og dag på at nå – uden at det i manges tilfælde nogensinde skete.

Alle de nævnte sange og flere til fra dette album har i dag fuldt fortjent klassikerstatus, hvad der til overflod blev understreget, da Dizzy for fire år siden tog på genforeningsturné for lige at lufte dem én gang til.

Forventninger indfriet
Se, nu skal I så ikke tro, jeg ikke havde høje forventninger til Dizzy Mizz Lizzys debutalbum dengang for tyve år siden.

Det havde jeg i dén grad.

Et lille år forinden - 30. april 1993 - havde jeg nemlig oplevet d'herrer spille i Montmartre til noget, de kaldte "DM i Rock", i et felt, hvor bl.a. Kashmir og Inside the Whale var blandt konkurrenterne.

Grundet min deadline var jeg nødt til at forlade Monmartre, før vinderen var fundet, men det forhindrede mig ikke i skråsikkert at proklamere i B.T., at uanset hvem der vandt, så var de dér Dizzy Mizz Lizzy sgu' bedre end 99 procent at de bands, der allerede havde pladekontrakter.

Og Dizzy Mizz Lizzy vandt jo så, mens jeg sad længere inde i byen og skrev de ord. Og de blev ved med at vinde ... Og overbevise.

Først med en herlig koncert på Roskilde Festival i 1993 (en del af præmien for at vinde DM i Rock), hvor de (på Blå Scene så vidt jeg husker) var nødt til at tage bl.a. Whitesnakes "Come On" på sætlisten, fordi de ikke havde sange nok.

Den næste sejr var, at den promotion CD – også en del af præmien –, som Dizzy Mizz Lizzy havde færdig samme sommer, blev så populær hos P3, at pladekøberne allerede i '93 begyndte at løbe storm på pladebutikkerne for at købe noget med de dér

Dizzy Mizz Lizzy, som de havde hørt i radioen. Der var bare ikke noget tilgængeligt. De – og jeg – måtte vente.
Vente til 4. marts 1994, hvor "Dizzy Mizz Lizzy" og dermed forløsningen kom. . . og jeg fik et chok – de store forventninger til trods – og indledte anmeldelsen med den indledningsvis citerede "jamen, mindre kunne da have gjort det" passus.

Tak for det album til Søren, Tim og Martin.

Jeg hører det stadig jævnligt og ikke kun som et minde om en tid, der var engang.

Men i høj grad fordi "Dizzy Mizz Lizzy" på alle parametre er et fremragende, tidløst og klassisk rockalbum.

"One guitar, one bass and a drummer – that's really all you need," som Tim skrev i "Glory" – inden Dizzy Mizz Lizzy så i øvrigt drog ud og understregede den evige sandhedsværdi i netop den tekst.