"Murderlust"? Tal lige om en velvalgt titel!

Aarhusianske HateSpheres ottende album er – vanen tro fra den kant – en morderisk og frådende thrash metal tour de force, der måske nok ikke bibringer genren noget nyt, men som til gengæld kan tage kampen op mod selveste Slayer, når det handler om dedikation og indædt insisteren på thrash i sin reneste form.

Det kan høres fra første færd i titelnummeret, hvor guitaristerne Peter "Pepe" Hansen og Jakob Nyhold samt ikke mindst den overlegne trommeslager Mike Park i hvert fald beviser, at de HAR fået smurt kuglelejerne i håndleddene, inden de gik i studiet.

Med andre ord høvler HateSphere i mange og lange perioder på "Murderlust" af sted som en flugtbilist i en Lamborghini, men modsat Slayer, som nu engang må være sammenligningsgrundlaget, når det går stærkt, har HateSphere et tag på både midtempo, lejlighedsvis melodi og velturnerede guitarsoli på dette album, som de amerikanske kolleger ikke besidder. Og det er godt tænkt af HateSphere.

For alle kan sgu' smadre bevidstløst af sted, mens der er væsentlig færre, der kan variere udtrykket så godt, som kvintetten hér eksempelvis gør det i "Pandora's Hell", "The Violent Act" og ikke mindst den fremragende "Iconoclast", som fornemt bløder det brutale udtryk op med Pepes intelligente guitarsoli og fine harmonier. Lige i dét stykke minder HateSphere en del om de tyske veteraner i Kreator, og de gutter er sandt for en smadder-symfoni ikke de værste at blive sammenlignet med.

Thrash fans vil elske "Murderlust", men fans af rockmusik i al almindelighed bør også smide fordommene over bord og bare nyde, hvor godt det gennemført erfarne HateSphere spiller.

Det er simpelthen høj international klasse det hér og tilmed formidabelt og stilsikkert produceret af Tue Madsen.