Steffen Jungersen

.

Binzer JUNGERSEN WEB 930x180 v1

MESTERLIGE BLACK SABBATH – THE LAST STAND?

Share
sabbath
stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne

Advarsel: Ordet "majestætisk" vil blive brugt ofte I denne anmeldelse – for hvis dette var anmelderens sidste Sabbath show nogensinde, gik mestrene ud for flyvende faner med en fantastisk koncert

BLACK SABBATH, Sweden Rock 6 juni

sabbath300
Foto: Migselv

English version

Black Sabbath er det mægtigste Heavy Metal band, der nogensinde har gået iblandt og betrådt samme jord som os usle undersåtter.

Disse mesterlige majestæter har holdt tronen siden fredag 13. februar 1970, hvor guitaristen Tony Iommi første gang trak låget bort fra den sorte skatkiste, fra hvilken han siden hentede det ene monstrøst majestætiske metalriff efter det andet og skrev rockhistorie med dem.

Udødelige temaer, som ikke alene står mejslet i Heavy Metals betonfundament men dybt i sindet hos alle os, der nogensinde har fundet forløsning i begrebet "the power of rock and roll!"

Intet mindre.

Nu kan det imidlertid snart være slut. Tony Iommi har mere end antydet, at Black Sabbaths show i Londons Hyde Park 4. juli meget vel kan blive legendernes sidste royalt raidende ridt over de sorte stepper. Intet yderligere er planlagt for bandet og Iommi selv har svært ved at klare det hårde turnéliv efter nyligt at have overstået behandling for kræft.

Blandede følelser
Således var det med en særegen blandet følelse af forventning og stille vemod jeg tog plads foran scenen på Sweden Rock sent fredag aften. Det hér kunne jo meget vel vise sig at være den sidste Black Sabbath, jeg nogensinde kom til at opleve.

Okay, hvis det så var dét, denne lige ud fantastiske koncert var, gik Black Sabbath over i den evige rockhistorie med en mesterlig, mageløs og majestætisk (sort) messe, som i perioder gjorde beskrivelsen "bjergtagende" så utilstrækkelig som én mellan øl i et drikkelag for vikinger.

Med en veloplagt og ind imellem meget morsom Ozzy Osbourne i topform, med en intet mindre end fremragende og – selv af Sabbath at være – sammenbidt tung rytmegruppe i bassisten Terry "Geezer" Butler og trommeslager Tommy Clufetos.

Samt naturligvis HAM! The Riffmaster General. Tony Iommi på venstre side af scenen – cool som Humphrey Bogart på en isflage.

Blybomber
Og så kom de – ikke så meget som perler på en snor som blytunge bomber på en ankerkæde:

Først "War Pigs" og "Into The Void" inden aftenens første højdepunkt i dét vanvidsvræl, som er "Snowblind". Så "Age Of Reason" inden storfyrsternes signatursang "Black Sabbath", som blev spillet så tungt, som jeg aldrig har hørt det gjort før! En overgang frygtede man næsten sangen ville gå i stå, så langt ned i tempo trak de den, men Clufetos, Butler og Iommis suveræne timing sørgede for, at nummeret blev liggende på "lige før" stadiet. En fantastisk opvisning i kontrol over sine virkemidler.

Så "Behind The Wall Of Sleep" og "N.I.B." – de to Sabbath sange, som startede det hele for den dengang 11-årige Jungersen og selvsagt signal til en enkelt glædeståre eller to.

Setlist
War Pigs
Into The Void
Snowblind
Age Of Reason
Black Sabbath
Behind The Wall Of Sleep
N.I.B.
Fairies Wear Boots
Iron Man
God Is Dead?
Children Of The Grave
Paranoid (Sabbath Bloody Sabbath intro)

Hvis jeg på det tidspunkt havde haft åndsnærværelse til at tage et billede af det lykkelige smil, Ozzy Osbourne stillede til skue fra scenen, havde jeg sgu’ fået billedet tatoveret på brystet.

Herlige Ozzy
Se, så kan det godt være, Ozzy har det med at opfinde alternative tonearter, som koncerten skrider frem, men det er hverken hér eller dér at fortsætte diskussionen om Ozzys vokal ekspertise eller mangel på samme. For nogle af os vil han til al evighed være Heavy Metals heltetenor. Fordi han er rigtig, og fordi han sandt for den sødeste synd er en lige så essentiel del af den klassiske Sabbath lyd som resten af bandet.

Og så hamrede Sabbath ellers med "Fairies Wear Boots", "Iron Man", "God Is Dead?" og "Children Of The Grave" alle – og jeg mener ALLE – konkurrenter i overgivelsens knæ.

Inden vi i publikum tog afsked med bandet via den uafviselige "Paranoid".

Skulle denne afsked så virkelig gå hen og blive permanent, kunne Black Sabbath ikke have givet os et bedre minde om dem.

Det var klasser bedre end i Forum i København sidste år. Det var mageløst, mesterligt og majestætisk.

Det var Black Sabbath!

"What is this that stands before me?"

Det var BLACK SABBATH, blev der sagt!

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

The aim and final end of all music should be none other than the glory of God and the refreshment of the soul.

_ Johann Sebastian Bach

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk