Det er på overfladen svært at finde noget at brokke sig over ved danske St. Prostitutes andet album "Glorified". Og dog; det kan man godt - spørgsmålet er blot, om man nænner det overfor et band, som er så forelskede i dét, de laver, som disse fem gutter er.

Så, det positive først da.

Fra det øjeblik St. Prostitute lægger fra land med "Farewell & Goodbye" og tolv numre frem strutter kvintetten af en drengestolt kærlighed til og entusiasme omkring den klassiske beskidte rock'n'roll vare. Den vare, som har sin oprindelse i Jack Daniel's sjatterne i rendestenene i den anløbne ende af Los Angeles' Sunset Boulevard. Dér, hvor bands som Guns N'Roses og Mötley Crue færdedes og såvel bogstaveligt som billedligt rettede sugerørene og skabte dét dér sleaze rock fænomen.

Jo, klichéerne står nærmest i kø for at falde over hinanden på "Glorified", men som jeg aldrig undlader at påpege, så var klichéer i musikalsk forstand blevet til netop dét, fordi nogen har elsket noget så højt og gentaget det så mange gange, at det ER blevet til en kliché.

Det er svært ikke at elske et band, som sætter de klichéer så højt. Og specielt når det pågældende band – som i St. Prostitutes tilfælde – har en sanger som Fussy Korsholm, som virkelig KAN den stil, ligesom leadguitaristen Morten Korsholm går på hug og henter sine soli helt nede fra de skrammede knæ, hvor koryfæer som Chuck Berry, Keith Richards, Angus Young og Slash også hentede deres.

Så langt, så godt, og så er festen faktisk reddet. Men det er så hér, jeg skal påpege, at der faktisk trods alt også er noget at brokke sig over.
St. Prostitute er en tand for éndimensionelle. Selv om mange af numrene hér er såre charmerende, så har de det også med over et helt album at blive en tand for ens.
Tempoet er stort set ens albummet igennem, og en del af akkordgangene og omkvædene er så forudsigelige, at du kan både se og høre dem komme adskillige bardiske væk som tilfældet f.eks. er med "Prima Donna", "All Mine", "L.A. Party" og "Death By Rock'n'Roll" (specielt de to sidste har vi altså hørt FOR mange gange, drenge! - klichékærlighed eller ej).

Mere hensyn til melodierne og mere dynamik og variation næste gang, St. Prostitute! Men indtil da kan vi såmænd snildt holde et par fester eller fem med "Glorified".