Det forekommer mig at være så længe siden, jeg har hørt et rigtig godt melodisk hardrockalbum, at mine ringe matematiske evner ikke rigtig slår til, når det kommer til at gøre op, HVOR længe siden det egentlig er.

Umiddelbart vil jeg mene, at jeg skal tilbage til de store dage i firserne, hvor mastodonter som Journey, Foreigner, Night Ranger og – for feinscheckerne – Crown Of Thorns nådesløst terroriserede land og by med fænomenale melodier og lyrik, der kunne trække sentimentale tårer af rødder, rockerkonger og resten af os.

”Who’s Was Cryin’ Then?”

Each and everyone fucking one of us, that’s who!

Men så hér over 30 år efter genrens største navnes bedste tåretrækkende udladninger, dukker dette album med den tidligere Accept, Bonfire og Bangalore Choir sanger David Reece op, og I kunne have slået mig ned med en slatten  kost, da jeg hørte det, men jeg sværger, der har været både intelligens, musikalsk kærlighed og dygtige komponister inde over hér.
”Resilient Heart” er et formidabelt, melodisk rockalbum med et band, som ikke – modsat så mange andre siden genrens storhedstid – blot nøjes med at holde stilen men også har tænkt så langt, at de lige så godt kunne skrive en række gode sange, nu de alligevel var i gang.

Evnen til dét er mere sjælden, end mange af jer sikkert tror.

THE DANISH CONNECTION
I samarbejde med producer og guitarist Marco Angioni og hans fremragende guitarmakker Martin Jepsen Andersen fra danske Meridian har David Reece begået elleve flot, flydende og medrivende melodiske rocknumre, hvor kun et par stykker dykker ned under ”fedt” på en skala fra ”hmmm” til ”halleluja”.

Har I savnet bands som de ovennævnte tilsat Triumph (cirka ”Surveillance” albummet) med en smule Icon og et heftigt stænk Dokken, så garanterer jeg, at turen går med Reece et pænt stykke ad vejen hjem til den Hard Rock  Heaven, du har savnet så længe, via fine fremadpiskende og velspillede sange som ”Anytime At All”, ”Desire”, ”Ain’t Got The Balls” og ”A Perfect Apocalypse”.

Ja, selv den obligatoriske kliché i denne genre, powerballaden (hér hedder den ”Forest Through The Trees”), er så god, at man får lyst til at kvæde den lige op i nærmeste skønheds uskyldige ansigt.

Det skal jeg så undlade, men I ved, hvad jeg mener. . .

(Albummet udkommer fredag 9.11., hvor Reece også giver koncert på High Voltage i København sammen med danske Artillery, som også udgiver nyt den dag)