English version

Læs første del af eventyret her

"Efter en god nats søvn vågner jeg forventningsfuld op og starter dagen med et dejligt langt bad. Velduftende og fyldt med nyt liv bevæger jeg mig ned i hotellets restaurant for at få noget morgenmad.

Scenariet, der møder mig, får mig straks til at tænke på en sen aften i Haderslev tilbage i 2008, hvor et  tidligere bandmedlem udbrød følgende, da han blev præsenteret for dyre sandwiches med pesto og parmaskinke:

"Hvorfor fanden kan vi ikke bare få noget toastbrød fra Aldi med noget ost og skinke, i stedet for det her fornemme lort".

Det skulle man næsten tro, de havde hørt i Bilbao, for det var netop det, vi blev præsenteret for: Hvidt brød med mulighed for at tilføje margarine til morgenens kost-pyramide samt sandkage og ferskenmarmelade! Alt hvad en sulten heavymusikers hjerte begærer.

Høj på kulhydrater, stivelse og sukker bevæger vi os ud i byen for at se os lidt omkring i Bilbao. Det er super lækkert at have god tid og kunne nå at se på området og smage lidt på kulturen. Vi fik travet en del rundt og benyttede lejligheden til endnu en tur forbi Guggenheim museet igen for at se det i dagslys. En meget imponerende bygning med et smukt arkitektonisk udtryk.

Mad ... igen!
Efter en dejlig formiddag/ middag i centrum af Bilbao gik turen mod spillestedet, der hed Sala Sonora og lå 15 minutter udenfor centrum. Stedet var fedt. Med gode faciliteter og god plads på scenen - en fordel når den udbredte mangel på hår skal svinges rundt aggressivt! Efter en veloverstået lydprøve var vi klar til aftenens show, klar til at se de spanske fans i øjnene og fodre deres dybe længsel efter en god gang metal!

Inden showet skal der køres noget mad i hovedet, og dette skulle som så tit foregå ved "Buy out", det vil sige at promotoren giver bandet noget valuta, og overlader dem så ellers til at trave lokalområdet tyndt i et forsøg på at finde hoved og hale i byen og finde de utallige spisesteder, hvilket i dette tilfælde ikke skulle vise sig at være det store problem, da der praktisk talt ikke var et spisested i miles omkreds!

I en blanding af desperation og akut mangel på føde (lettere overdrivelse kan forekomme), forsøger vi at kommunikere med lokalbefolkningen hvilket skulle vise sig at blive en besværlig opgave da absolut ingen af dem forstod et ord af engelsk!

Til vores store held har vores helt egen Martin Buus dog fulgt med i skolen og endda også haft spansk! Så det lykkedes ham at finde frem til en restaurant ud fra en beskrivelse givet af en spansk kvinde, på et lettere febrilsk spansk, som i mine ører lød som det rene volapyk.  Men vi finder da en slags glorificeret grillbar og drager så tilbage til spillestedet.

Baskerlandet – en lektion
Da vi ankommer, er koncerten allerede godt skudt i gang, og der er en del mennesker i salen. Vi begiver os ud i backstage lokalet for at gøre os klar til showet og for at varme de gamle kroppe op.

Vi indtager scenen med god opbakning fra det hujende publikum, og koncerten ligger hårdt fra land med "A New Dawn". Det er meget tydeligt på publikums begejstring, at der er mange, der kan li’ de nye numre. Efter de to første sange hilser jeg på folket ved at råbe "Whats´ up Spain!". I min rus af spotlyset overhører jeg totalt, at en person i mængden råber tilbage "We are not fucking Spain!". Værende ærkedansk og total ignorant når det kommer til spansk kultur og historie, er jeg uvidende om at Bilbao som en del af Baskerlandet i mange år har ønsket at løsrive sig fra Spanien, og derfor ikke ønsker at blive forbundet med Spanien på nogen måde. På trods af at de reelt hører til det spanske rige.

Det forklarer dog, hvorfor folk var meget hurtige til at forlade salen efter showet, og at kun få mennesker ville snakke med os da vi efter at havde forladt scenen gik ud for at hilse på mængden.  Så er det at man ønsker, man hørte bedre efter i skolen ikke! Så kunne denne situation måske have været endt lidt anderledes.

Aftenen var dog stadig en succes, da min ignorance ikke formåede at pille begejstringen fra folk ifht. musikken, og det var tydeligt, at folk nød det. Efter koncerten beslutter vi os for at lave et hurtigt exit og komme på hotellet.  Mit lod som sanger er ofte, at jeg må undlade at feste og fokusere på søvnen i stedet, da denne er vigtig for at stemmen fungerer 100 % næste dag. Denne aften skulle ikke blive nogen undtagelse, og jeg må kravle under dynen i stedet for at deltage i de restende medlemmers vilde "After party), Læs: Drikke-rødvin-i-dødssyg-restaurant-og-vågne-op-med-hovedpine-fest.

Næste stop, MADRID!"

Tredje del af Mercenarys oplevelser i det spanske kommer snart. Watch this space.