Steffen Jungersen

.

Binzer JUNGERSEN WEB 930x180 v1

Et gammelt r.. huls totale triumf

Share
copenhell2016
stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne  

En vanvittigt veloplagt Alice Cooper lagde Copenhell ned i en grad, så flere allerede ved festivalens start begyndte at tvivle på, om det overhovedet kan blive bedre

ALICE COOPER, Copenhell 23.06.

”Jeg ta’r hjem til Aarhus nu – det bliver simpelthen ikke bedre end det hér!”

alice-cooper-2016

Så mange var ordene fra en yngre og dertil tårevædet mand, da 68-årige Alice Cooper torsdag aften på Copenhell takkede af med eminente ”Elected” efter en fuldstændig forrygende flotille af fornemme klassikere som mandens egne ”No More Mr. Nice Guy”, ”Under My Wheels”, ”Billion Dollar Babies”, ”Poison”, ”Love You To Death” og ”I’m 18” foruden herlige og stampende suveræne hyldester til de afdøde samtidige som ”Sufragette City” (David Bowie), ”Pinball Wizard” (The Who), ”Fire” (Jimi Hendrix) og ”Ace Of Spades” (Motörhead).

Især sidstnævnte truede med allerede den første aften at flå denne fantastiske festival fuldstændig fra hinanden, da publikum ganske enkelt overtog sangen i en fuldt fortjent og ærligt talt rørende hyldest til den mand, vi skylder ALT sådan rent rock og rul mæssigt, afdøde Lemmy Kilminster.

”Det gør de bare IKKE,” som vor indledningsvist citerede ven gispede før ”Ace. . .”. Men det gjorde de altså, og det var lige dér, vejen hjem til Aarhus for den pågældende syntes rimelig allerede efter det første store navn på Copenhell.

Se, jeg har ganske ofte hørt korridor-knæver om, hvad Copenhell ”skal med alle de gamle r..huller på programmet.”

Well, i deres hellige enfold glemmer skeptikerne et i denne sammenhæng ganske relevant faktum: De dér gamle røvhuller har om ikke alle – så en i hvert fald ganske betragtelig del af – de gode sange. Hér henviser jeg stilfærdigt til den ovenstående citerede liste.

Og der var sandt for et sønderslået eksemplar af ”Saturday Night Fever” heller ingen – hverken unge eller lettere brugte – som brokkede sig torsdag aften. Tværtimod sang i omegnen af 20.000 mennesker med på stort set samtlige sange, så en i øvrigt velsyngende Cooper mageligt kunne spare på de slidte stemmebånd. Og i øvrigt koncentrere sig om den mere teatralske del af festen. Som da han i ”Elected” entrede scenen i en ”Coop for President 2016” T-shirt med en omskrivning af Donald Trumps valgslogan, som lød ”Coop – let’s make America sick again!”

Men uanset hvor meget han måtte forsøge, vil det aldrig lykkes Alice at lave sit show så sygt som en amerikanske valgkamp. Til gengæld skal der ingen tvivl herske om, at politikere i nær og fjern ville være godt tjent med at kunne skabe en forbrødring folk imellem, som Alice Cooper gjorde i København. Men det er jo nok for meget forlangt.

Det var dog såre smukt. Jeg har, siden jeg første gang tilbage i firserne første gang oplevede Alice Cooper live, aldrig hørt eller set ham have en off-day.

Det har jeg stadigvæk ikke.

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Some music really does suck!

_ Henry Rollins

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk