Magtens Korridorer opfattes ofte – og såmænd også ofte med god ret – som en løssluppent festorkester. Det er de så OGSÅ, men der er altså langt mere i d'herrer Johan Olsen, Niklas Schneidermann, Anders Ramhede, Terkel Møhl og Rasmus Kern end skrål og storhymner til generelt skørlevned.

Misforstå mig ikke: jeg er sgu' lige så meget til fals for en sing-along til "Lorteparforhold" eller "Picnic på kastellet" som det næste fjols ved De Sagesløses Bar. Men mange af Korridorernes andre sange rummer både lyrisk og musikalsk en dybde, som ofte bliver overhørt.

Det blev de sange så ikke, da Magtens Korridorer skød deres lille juleturné af sted i Teaterbygningen i Køge. Hér så bandet stort på titlen på deres eget opsamlingsalbum, "Spil noget vi kender", og præsenterede en sætliste, som snarere end på hits fokuserede på de mere rockede og dystre magtmanifester i kataloget.

Dét kom der den med nogen sandsynlighed dén bedste rundvisning i Magtens Korridorer, jeg har oplevet, ud af.

Med bl.a. sange som "Blå løgne", "Noget om helte", "Tro på det", "Mit forkullede lig", "Dine øjne", "Skt. Petri Torv" og den mægtige "Dæmoner" skabte Korridorerne denne aften et lydbillede, som på én gang var skønmalet og dystert, så det stemningsmæssigt vækkede velkomne minder om folk som Nick Cave & The Bad Seeds og Sort Sol.

Betegnende nok har sidstnævntes tidligere bassist Knud Odde skrevet førnævnte "Skt. Petri Torv".

Sammenbidt magi
Dét faktum at Magtens Korridorer nu overvejende koncentrerer sig om – for nu at parafrasere bandet selv – de sange, som ofte kredser om sammenbruddets dekadence i en verden af imperier i frit fald, fik kvintetten til at spille både bedre og mere sammenbidt, end jeg mindes at have hørt dem før.

Der er for så vidt ikke noget galt med hitparader, men har man et ordentligt bagkatalog, kan det nogle gange føre til noget næsten magisk, hvis man vælger at se bort fra de mest oplagte hits. Og det var dét, der skete i Teaterbygningen.

"Engle", som gang på gang trækker på vandværkerne i øjenkrogen, har således sjældent været smukkere og "Tro på det!" sjældent så stålsat, mens den dystre og dragende "Skt. Petri Torv" - ja, dén igen! – blev turneret så flot, at den for min skyld gerne måtte have været tre gange så lang.

Foto: Tine von Hellvede

Jo, selv om Magtens Korridorer ynder at kokettere med, at det dér med at øve er et overvurderet begreb, som røver éns værdifulde værtshustid, så kan de – chok! – altså godt spille. Og jeg har aldrig tidligere hørt dem spille så godt, som de gjorde i Køge.

Det blev en koncert, der vidnede om vovemod og hjerte foran et publikum, som tog imod og endnu engang understregede, at hvis noget band herhjemme er "folkets rockorkester", så er dét band Magtens Korridorer. Og fanden skulle stå i andet, for under overfladen i størstedelen af sangene ligger konstant en undertone af respekt for publikum, musikken og det ofte alt for oversete begreb "menneskelig anstændighed".

Hvis det alt sammen lyder selvhøjtideligt beklager jeg, for dét er ved Johans mørnede murerkasket det sidste, Magtens Korridorer er. Men som en klog mand engang påpegede, skader det ikke at tage sig selv og dét, man laver, alvorligt. Og det kan man sagtens gøre uden at tage sig selv højtideligt. Ja, det SKAL man faktisk.

Sluttelig og således kan de, som har billetter til de andre koncerter på turnéen, hermed godt begynde at glæde sig ...