Steffen Jungersen

.

Binzer JUNGERSEN WEB 930x180 v1

DØDEN GENOPSTÅR

Share
baest-venenum-2019
stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne  

Baest har med et fremragende album sparket dødsstivheden ud af death metal

BAEST, ”Venenum”, (Century Media)

Aarhusianske Baest spillede i sommer på Copenhell den – faktisk med afstand – bedste koncert på Refshaleøen, og indtil videre er samme optræden også med i opløbet om ”årets koncert” på dansk grund i 2019.

Den knaldhårde kvintet slog de stive stænger væk under mig dén dag på Copenhell. Ikke mindst fordi de egenhændigt genoplivede en genre, flere af os har dømt død (sorry!), borte og så stivnet i sin form, at den passende og med fordel kunne gøre Tollundmanden selskab i sin montre på museet i Silkeborg.

Genren hedder selvfølgelig death metal, og i de sidste mange år har bannerførerne i den genre været et band som Cannibal Corpse, som brillerer med en udstråling og nogle musikalske evner som en pose jord. Således syntes slaget længe tabt og tiden til at vinde et nyt for længst forpasset.

Så var det jeg oplevede Baest på Copenhell.

På en god time mindede de én om, hvad det egentlig var, man syntes var fedt ved death metal engang. En regulær genoplivning med fem medlemmer, som med en djævleblændt entusiasme, der sagde ”vi VIL det her!!”, malet i ansigterne (når det udtryk ellers kunne komme til for de stolte smil). Med flotte numre, spækket med melodi, dynamik og harmonier, som sjældent oplevet i denne genre.

LØFTERNE OPFYLDT!
I en afkrog af metalsfæren, hvor mantraet normalt hedder død og destruktion, var dette hér regulært livsbekræftende og en forrygende fest.

Det daterer sig længere tilbage, end man i min alder har lyst til at tænke på, siden jeg sidst oplevede et nyt band lægge fra land med en sådan overbevisning og kærlighed til musikken og hele begrebet ”Heavy Metal”, som Baest gjorde den dag.

Det var således – skal vi sige – med en vis forventning men også bæven, jeg satte Baests nye album ”Venenum”. Men allerede da det indledende nummer, ”Vitriol Lament”,  mindede mig om én af genrens største klassikere – nemlig Morbid Angels ”Chapel Of Ghouls” – kunne jeg konstatere, at Baest sgu’ nok ville opfylde de løfter, koncerten på Copenhell stillede i vente.

Det gør de så også i dén grad på ”Venenum”, hvor Baest virtuost spiller sig igennem godt fyrre minutters old school death metal med en forskel. Nemlig den helt afgørende forskel som hedder sans for lys og skygge midt i de nådesløse bombardementer samt med melodi og harmoni og abrupte men helt naturligt faldende skift i rytmer og tempo.

SWING
Det er – ja, undskyld – noget af et bæst, de fem aarhusianere har sluppet løs her. De er måske ikke lige så avantgardistiske, men i hvert fald jeg hører førnævnte Morbid Angel hér, dér og hele vejen til helvede hér (albummets andet nummer, ”Gula”, er i tæt familie med en anden MA klassiker, nemlig ”Where The Slime Live”).

Det gør bestemt ikke noget, og sammenligningen med Morbid Angel er udelukkende ment som en kompliment. Og der er langt mere at hente på albummet – f.eks. minder de nærmest kirugisk præcise riffs og  harmonier fra d’herrer guitarister Svend Karlsson og Lasse Revsbech ofte om visse af Megadeths tungeste øjeblikke.

Og så har jeg ikke engang nævnt, at Baest faktisk SWINGER, og det er fandeme mere sjældent i death metal end julekort fra den mexikanske præsident er på Donald Trumps skrivebord.

Der er ingen dårlige numre her, og Baest har simpelthen egenhændigt sparket liv – sorry! – i dødsmetal igen. Det er fandeme godt gået!

For at hive én af de rigtigt gamle klichéer af stalden har jeg ikke andet at tilføje end Metallicas udødelige ord:

BANG THAT HEAD THAT DOESN’T BANG!

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

The aim and final end of all music should be none other than the glory of God and the refreshment of the soul.

_ Johann Sebastian Bach

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk