Okay så, D-A-D – for nu at parafrasere en sang, der er endnu ældre end jer og for en sags skyld mig selv:
"Jeg har elsket jer så længe, jeg kan mindes og sværmet for jeres stemmers sprukne klang."

MEN sat op – som den københavnske veteran-kvartet var fredag aften – mod powertrioen Dizzy Mizz Lizzy kommer selv et feststemt og som vanligt charmerende D-A-D altså til kort.

Det behøver de så i parentes ikke være flove over, for det gør de fleste om ikke alle andre bands herhjemme, når først Dizzy sætter fra land.

Nej, dette være ikke skrevet for at gøre musik til en "sportskonkurrence", men fordi man ikke kan undgå at drage visse sammenligninger, når to så store og gode navne er på samme plakat sådan en aften.

Nå, D-A-D tog tjansen som det første danske band på scenen i Royal Arena (”Det nye klubhus”, citat Jesper Binzer) alvorligt. De ramte scenen med et herligt og aldeles øredøvende triple-hug bestående af ”Evil Twin”, ”Jihad” og ”The Road Below Me”, og havde bandet kunnet holde pusten og kadencen derfra, var dette endt som én af de rigtigt store D-A-D koncerter.

Det kunne de bare ikke – til trods for en Jesper Binzer så overtændt, at det kunne have givet enhver samvittighedsfuld brandinspektør nervøse trækninger.

RUTINE
Jo, jeg ved godt, det er svært at lægge sætlister, når man som D-A-D har så mange sange på samvittigheden. Måske er det derfor, bandet for nemheds skyld for ofte forfalder til det forudsigelige, og forudsigelighedens mindre charmerende fætre – rutinen og autopiloten – har det jo altså med så ofte at følge med.

Således blev det atter – som koncertens kadence faldt – en rutine-rundgang med ”Soft Dogs”, ”Reconstrucdead”, ”Monster Philosophy” og ”I Hate To Say I Told You So” o.s.v. En rigtigt rar rutine-rundgang, javel, men ikke desto mindre en rutine-rundgang.

Det gjorde så i øvrigt ikke D-A-D nogen tjenester nærmest at bevæge sig over i Bryan Adams territoriet og slutte koncerten med to ballader (!) som ekstranumre. Hvilket vist meget godt sætter faldet i koncertens kadence i relief – ovenstående indledende numre in mente.

Så var man ligesom klar til et drømme-drøn fra Dizzy Mizz Lizzy. Og de herrer Tim Christensen, Søren Friis og Martin Nielsen skuffede ikke.

FANDEME IGEN!
Stålsatte, stolte, stramt spillende og styrtende suverænt serverede trioen fra start til slut med overdådigt overskud endnu en musikalsk mesterklasse.

Overskud? Allerede det indledende instrumentalnummer ”Mindgasm” sprudlede af spilleglæde, og da så bandet havde den formidable frækhed at lade den gå lige over i bandets gamle gennembrudshit ”Waterline” i en huldsaligt heavy udgave, som så igen blev fulgt op af uopslidelige ”Barbedwired Baby’s Dream”, kunne man ikke gøre andet end at konstatere:

Nu gør de det FANDEME igen!

Hér kunne jeg jo godt igen begynde at himle op om bandets musikalske kvaliteter. Men den smøre kender I jo godt, så jeg vil begrænse den til atter at konstatere, at Søren og Martin er en rytmegruppe af et format, så selv en halvvissen lejrbåls-guitarist med de to i ryggen frygtløst ville vove sig ud improvisationer over Dream Theaters bagkatalog. Nu er det imidlertid Tim Christensen, der har d’herrer i ryggen, og hans soli var i særklasse i Royal Arena.

SABBATH HYLDET
Bandets nye numre fra sidste års fornemme ”Forward In Reverse” album går helt naturligt i spænd med klassikerne fra 90’erne, som så også for hver gang, jeg oplever Dizzy Mizz Lizzy live, får stadig mere tyngde.

Ja, det var kort og godt fremragende hele vejen – som sædvanlig ikke mindst fordi dette band er så dygtige, at man konstant får nye oplevelser i  såvel nye som gamle numre via små hints og bandets frygtløse improvisationer. Intetsteds bedre musikalsk forklaret end i den dynamiske ”67 Seas In Her Eyes”, hvor Dizzy Mizz Lizzy midt i sangen sagde et flot farvel til Black Sabbath ved som det naturligste af verden at smække kæmperiffs’ene fra de britiske mestres ”Sabbath Bloody Sabbath” ind som en naturlig del af sangen.

Det var vitterlig sand klasse. Dizzy Mizz Lizzy gør ikke bare glad – næ, de gør sgu’ lykkelig, gør de!

I øvrigt understregede Tim Christensen undervejs, at bandet nu holder en koncertpause, fordi de skal hjem og skrive sange til et nyt album.

”Det her band er nemlig ”back for good”,” som han smilende fortalte publikum.

Se, det havde man jo nok anet, men det var da en god nyhed. Og sådan nogle har vi så sandelig brug for, som tiderne er. . .

DET SPILLEDE D-A-D
1. Evil Twin
2. Jihad
3. The Road Below Me
4. A New Age Moving In
5. Soft Dogs
6. Everything Glows
7. Reconstrucdead
8. Never Never (Indian Love)
9. Hate to Say I Told You So
10. Scare Yourself
11. Monster Philosophy
12. I Want What She's Got
13. Sleeping My Day Away
Ekstranumre
14. Laugh 'n' a ½
15. It's After Dark

DET SPILLEDE DIZZY MIZZ LIZZY:
1. Mindgasm
2. Waterline
3. Barbedwired Baby's Dream
4. Forward in Reverse
5. Terrified in Paradise
6. Brainless
7. Rotator
8. 11:07 PM
9. Love at Second Sight
10. Made to Believe
11. 67 Seas in Your Eyes/ Sabbath Bloody Sabbath/ 67 Seas In Your Eyes
12. Glory
13. Love Is a Loser's Game
14. I Would if I Could But I Can't
Ekstranumre
15. Mother Nature's Recipe
16. Silverflame