Når en kvintet allierer sig med en bunke musikalske gæster og debuterer med et selvfinansieret fuldtids-album kan man da i hvert fald være rimeligt sikker på, at de i hvert fald ikke gør det for pengenes skyld.

Well, så må det jo nødvendigvis være kærlighed, og I må kalde mig Trump-på-en-trehjulet om ikke også det præcis er netop dét, vi er ude i med dette foretagende, som har deres udspring i Lyngby.

Paragraph8ight annoncerer selv, at de spiller blues-rock'n'roll, men det er faktisk en lige lovligt beskeden beskrivelse af musikken på "Dan Goes West". Tilsæt de nævnte genrer elementer af swingjazz og - sågar - late night jazz (hør blot bassoloen i balladen "Sitting") og soul, og så er du tættere på.

Skal man overhovedet sammenligne med ligesindede hér i landet, kunne jeg godt nævne SP, Just, Frost og Thorbjørn Risager & Black Tornado, men den sammenligning strækker ikke til, for Paragraph8ights musik er lagt væsentlig større an end førstnævne trio, og de er ikke helt så rå i kanten som Risager og co.

Så skide være med sammenligninger, for Paragraph8ight er først og fremmest en formidabel fest, og dertil en fest, der swinger så fedt, at størstedelen af numrene hér vil kunne lokke en fossileret fiskefilet ud på dansegulvet. Det hér emmer af erfaring, og det kommer så heller ikke som den store overraskelse, at Paragraph8ight - debutalbum eller ej - oprindeligt startede helt tilbage i de tidlige firsere som kollegieband i Lyngby.

De spiller altså godt - som i RIGTIG godt - og går til stålet med et overlegent, laidback swing i numre som "Can't Stay Cool", "Stone Age", "Rocking'n'Rolling" og "Sleeping Blues". Det meste sidder, hvor det skal, men læg specielt mærke til den fine måde guitaristen Jens Gerlif og mundharmonika-virtuosen Thomas Melau supplerer hinanden. Det lyder så nemt. Det er det ikke!

Så fanden i at man har hørt mange af disse rituelle rundgange masser af gange før, og yderligere fanden i at den gamle kværulant hér ikke ville have opponeret mod en anelse mere kant og skrammel i den ellers fine produktion.

Som udgangspunkt er "Dan Gone West" nemlig "bare" god musik, som ingen elsker af den slags - musikalske præferencer i øvrigt upåagtede - bør snyde sig selv for. Som indledningsvis nævnt så elsker Paragraph8ight tydeligvis dét, de laver, og der er ingen fornuftig grund til, at du ikke skulle gøre det samme.

Betegnende for ovenstående: Jeg lod et eksemplar af "Dan Gone West" tilflyde mit lokale værtshus, hvor folk over en bred kam - og netop upåagtet hvilken musik, de ellers svor til - igen og igen henvendte sig ved baren med meldingen:

"Det er sgu' fedt det dér. Hvem er det?"

Det er Paragraph8ight, og du kan i øvrigt opleve dem live på "Danish Blues Challenge" i Silkeborgs Kedelhuset 29. oktober, hvis du skulle være på de kanter til den tid.