Steffen Jungersen

.

Binzer JUNGERSEN WEB 930x180 v1

COPENHELL DAG 2: TYSK TRIUMF!

Share
copenhell2015

De tyske thrash metal veteraner Kreator gav den hidtil bedste koncert i Copenhells snart seksårige levetid. . . nå ja, og så var der for resten lige nogle danskere med på afbud, som slyngede skæg-og-ballade skabet på plads med en vis overbevisning

Vi var vel en halv times tid inde i den tætte tyske tordenkvartet Kreators koncert fredag aften, da én af mine tvivlsomme bekendte – vi kan jo kalde ham Oraklet fra Brøndby – bastant brølede og dét med en vis overbevisning:

"Hvorfor fanden tager Metallica ikke bare og genindspiller et gammelt Kreator album? Så kunne det da være, de genopdagede, hvad den genre, de selv var med til at skabe, går ud på!"

Det forstod man jo ét eller andet sted godt. De fire tyskere i Kreator, som har lige så mange år på bagen som førnævnte Metallica og i øvrigt Slayer, spiller 30 år efter udgivelsen af debutalbummet "Endless Pain" stadig med en intensitet og en overbevisning, som sætter førstnævntes forvandling til familieunderholdning i relief og reducerer sidstnævntes shows i de senere år til noget, som minder skræmmende om et træt bodegaband med endog MEGET langt til den næste gratis omgang.

Dette være skrevet af en mand, som elsker både Metallica og Slayer, men dét, Kreator i en brandstorm af bedårende vellyd diverterede os med på Copenhell fredag aften, var ikke alene dén bedste koncert, i hvert fald jeg har oplevet på festivalen i de seks år, den har eksisteret.

Det var simpelthen én af de bedste Heavy Metal koncerter, jeg har oplevet i mange, mange år (og jeg har dog været til et par stykker!). For hold da nu lige kæft med tilbagevirkende kraft, hvor var den koncert dog en majestætisk magtmanifestation.

Selvfølgelig fordi Kreator har numre som "Extreme Aggression", "Enemy Of God", "Phantom Antichrist" og den brillante "Violent Revolution" at gøre godt med, men primært fordi Kreator – 30 år inde i karrieren – simpelthen spiller bedre end nogensinde og aldrig – og det er aldrig som i ALDRIG, folkens! – giver køb på den tonstunge troskabsed til Heavy Metal og KUN til Heavy Metal. Og når man så tilmed oplever den slags sat i enestående lys- og lydmæssige rammer, som man gjorde på Copenhell fredag aften, så står det vel kun tilbage at sige dette, som en lykkelig koncertgænger gjorde til overtegnede:

"Jungersen, så er det NU, du skriver, at det dér var den bedste koncert i Copenhells historie!"

Jamen, var det ikke dét, jeg lige gjorde?

Jo, det mente jeg jo nok.

Der ingen, der kommer til at stikke dén koncert på Copenhell – hverken i dag eller i nær fremtid. Den overligger er simpelthen sat for højt i forhold til de fleste andre.

Men hvis vi lige for en stund sætter den lidt ned igen, så fik vi tidligere fredag endnu et bevis på, at Copenhells arrangører med så meget sindsro, der nu engang kan mobiliseres på en metalfestival, med betragtelig fordel i perioder godt kan slække på de internationale ambitioner til fordel for dem, der alligevel står lige udenfor og banker på (og jeg mener ikke Thomas Helmig!).

Amerikanske Black Stone Cherry havde nemlig aflyst deres koncert på Copenhell, og festivalen havde hasteindkaldt de danske veteraner i Pretty Maids. Et band af en kaliber, så det faktisk er en regulær fornærmelse at indkalde dem som erstatning for et inferiørt amerikansk orkester, når de vitterlig burde have spillet på denne festival for længst.

Så mange internationalt anerkendte heavybands har vi altså heller ikke i dette land, at man – som Copenhell ellers har gjort – kan tillade sig at negligere ét af de få, der er.

Nå, den slags tager de uprætentiøse Maids-mennesker ikke så alvorligt. I stedet gjorde de dét, som jeg har set og hørt dem gøre SÅ mange gange før: Nemlig at gå ud foran en sparsomt befolket festivalplads, som i løbet af koncerten så stille og sikkert bliver fyldt op.

Sand klasse fornægter sig nemlig ikke, og da et vanligt veloplagt Maids havde hamret nyere numre som "I See Ghosts" og "I.N.V.U." foruden klassikere som "Yellow Rain", "Back To Back" og den uopslidelige "Red Hot And Heavy" af, var pladsen fyldt op, og en flok knægte i tyverne fortalte mig efterfølgende, at de regulært skammede sig over, at de ikke tidligere havde taget Pretty Maids' "gammelmands rock" alvorligt.

"For hold da kæft, hvor spiller de fedt," som én af knægtene følte sig kaldet til at påpege.

Jamen okay gutter; det er jo dét, de gør. For fanden; Pretty Maids slap af sted med at spille en semiballade (!) på Copenhell – "Little Drops Of Heaven" – for som sanger Paul Christensen kundgjorde:

"Det behøver vel ikke være død og helvede det hele!"

Den melding være hermed givet videre til arrangørerne. Sammen med endnu et guldkorn fra det indledningsvis citerede Orakel fra Brøndby:

"En god melodi er nu ingen skade til!"

Endnu en pragtdag på Copenhell. . . og så har jeg ikke engang nævnt den fornemme black metal forestilling, danske Solbrud lukkede min Copenhell fredag med. Eller snarere; det har jeg så nu . . .

Andre Copenhell-anmeldelser:

Dagsreportager:

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Music is the art of the prophets and the gift of God.

_ Martin Luther

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk